Oct 122013
 

Jeg kan forstå fra denne foredrag af René Gude (på hollandsk - det findes uden microsoft silverlight her indtil videre) at den franske filosof René Descartes (1596-1650) forsøgte at læse til læge, men at han fandt ud af at en læge i den tid han levede i, ikke ville kunne hjælpe alle patienter.

Han nåede nemlig frem til konklusionen at sjæl og legeme var to forskellige ting, som nok på et eller andet måde var forbunden med hinanden, men som krævede hver sin studie. En læge i hans tid ville være fokuseret på legemet, og dermed være utilstrækkeligt uddannet i mange tilfalde.

Kun allerede denne praktiske vinkel er interessant, fordi man kan spørge sig selv, hvor vidt vi, i vores sundhedssystem, har løst dette problem. Vi er nok generelt bevidst om faren ved denne tvedeling, men vi har ikke altid en løsning til det. I vores tidsalder er der en strøm af opdagelser og opfindelser som vi alle skal forholde os til, og specialisering er ikke til at undgå.

At arbejde tværfagligt er vores nuværende løsning, som stiller høje krav til en fælles forståelse, vores kommunikation og sundhedstilbudets infrastruktur.

Og det er som om det er i høj grad op til hver enkelte individ at finde den løsning man mener er bedst, og at finde alle de muligheder som samfundet tilbyder.

Descartes problematik er vigtig del af det psykofysiske problem eller mere mundret på engelsk: the mind- body problem.

Preview:

 

Via Woest en Vredig

Oct 052013
 

Ideen om at vi er nødt til at begrænse brug af alle de muligheder vi har nu til dage, tiltrækker mig meget.
Det er som om det er i vores tidsalder at det er blivet meget aktuelt.
Det gælder for vores energiforbrug, brug af plads og naturens resourcer, de muligheder som videnskab giver os eller som her brug af det sociale internet:

Jonathan Franzen on the 19th-Century Writer Behind His Internet Skepticism – Joe Fassler – The Atlantic

“The groupthink of the Internet and the constant electronic stimulation of the devices start to erode the very notion of an individual who is capable of, say, producing a novel.”
  • Good novels are produced by people who voluntarily isolate themselves, and go deep, and report from the depths on what they find.
  • And so it seems to me that the writer’s responsibility nowadays is very basic: to continue to try to be a person, not merely a member of a crowd.
  • I’m trying to monitor my own soul as carefully as I can and find ways to express what I find there.
Jun 162013
 

As mentioned before, ( for example her and her) I have some trouble deciding which language to write in. I therefore maintained a blog in danish, which,  since September 2010, resulted into 19 posts. This English blog however wasn’t really updated since.

As I now, basically always, write my thoughts in Danish (whilst trying hard to get it grammatically correct), I no longer feel inclined to write English posts.
So I decided to keep moving forward – or something like that – and to add posts in danish here.
This will probably result in this blog turning into a Danish one – but that might just be my future anyway.

So here we go:

For at denne blog ikke går helt i stå, har jeg tænkt mig at tilføje de få indlæg jeg trods alt har produceret på en sandkasseblog på dansk.

Det bliver måske en smule rodet med to sprog på samme side, men mon ikke at det i fremtiden giver bedre mening.

Jeg kan desværre ikke skrive helt fejlfrit dansk endnu – jeg startede først at skrive dansk for cirka 2 år siden, men jeg kan kun håbe på at øvelsen gør lærlingen bedere.

Feb 022013
 

Ved at surfe rundt på nettet, stødte jeg (desværre uden at huske hvor) på følgende video:

Som man kan læse på den tilhørende beskrivelse på YouTube siden er det slutscenerne af filmen “Det var en lørdag aften” fra 1968. Der var nogle linier i sangen som fik mig til at undre hvor teksten kom fra.

En anden YouTube bruger har publiceret en god version af teksten (til sammen med hans egen komposition af musikken), som jeg her gengiver uden gentagelserne:

Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig,
du loved mig at komme vist,
men du kom ej til mig!

Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig,
og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig,

Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår,
så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård,

Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind,
for du har fået en anden kær
og slaget mig af sind,

Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti,
og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i,

De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav,
dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav,

Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror,
Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor,

Jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler,
Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker ingen mer.

 

Ved teksten følger også navnet af Svend Grundtvig, (søn af N.F.S. Grundtvig), som er en meget interessant person. Det er ham som, blandt andet, var en ivrigt samler af folkeviser, som denne sang er en af. Ifølge denstoredanske.dk, fik han publiceret sin version af denne folkevise, mens han tjente som militær under krigen i 1848-49. Det blev offentliggjørt i en samling af hans svoger P.O. Boisen.

Google Books har en version tilgængeligt på nettet:


Fra: Nye og gamle Viser af og for Danske Folk, Samlede og udgivne af P. O. Boisen, København 1852
, Bind 2  Side 56 -57 (Google e-bog)

Og når man nu kigger lidt længere omkring opdager man at det er nok de fleste som udmærket kender en anden (kortere) version af sangen.

Jan 012013
 

På en lille gåtur i byen, op til byens kirke, opdagede jeg nogle linier på en gravsten:

Gravsten

At bevare håbet er ofte afgørende hvis man skal holde modet op i kampen mod dårlige tider, mørke, sygdom eller andet uheld. Mon ikke vi alle sammen har brug for det på et eller andet tidspunkt i livet.

Derfor var jeg spændt på at se nærmere på denne strofe og dens baggrund. Takke været internet kunne jeg hurtigt finde hele digtet:

Christian Richard (1831 -1892)

Richardt_Christian

Velkommen, Lærkelil,
1869

Velkommen, Lærkelil!
Jeg ved ej Strengespil,
saa sødt og rent og jublende saa vide,
som disse Tonedrag,
de glade Klokkeslag,
der ringer Vaaren ind ved Vintertide.

Du sværmer ikke vildt,
du kredser ikke snildt,
vil intet Rov i dine Brødres Vrimmel,
du flagrer ikke om,
men frejdig, frisk og from
du gaar den lige Vej fra Jord til Himmel.

Ej svimler du derved,
men daler trøstig ned,
ned til din Græstørv og din lille Mage:
I Højhed som i Fald
du følger tro dit Kald,
og derfor har I vel saa glade Dage.

Du Troens rette Fugl,
som bier kun paa Jul,
og kun i Aarets Skumring holder inde,
for saa med Jubelsang,
naar Rug er oven Vang,
at varsle højt om Vaarens lune Vinde. -

Kom, lær mig Noder til
det Haabets Strengespil,
som tvinger dig før Gry at være vaagen,
lær mig som du at se
igennem Mulm og Sne
den Pinseglans, der dølger sig bag Taagen.

Bron: www.kalliope.org

Feb 242012
 

Linux is a never ending work in progress, and sometimes that is noticeable. If you go through the menu of your GNOME installation, say in a standard Ubuntu or Linux Mint installation, you can find under Menu-> Preferences or in the System Settings dialog box something called “Online Accounts”.

Online-accounts

The only thing so far you can fill out there is your Google account. But if you do, chances are that nothing happens afterwards. One could hope that it would install a Google Contacts, Docs, Gmail or YouTube app, or at least give options to do so, but so far, it might work with calenders in Evolution, and chat in Empathy.
It is clear that “Online Accounts” is something for the future, and it waits for developers to make use of it.

The “Online Accounts” option is written by David Zeuthen in the beginning of 2011. As he states in a comment on his blog on April 2011:

In fact, my main motivation for working on this is that I wanted the calendar drop-down to work (which I wrote) with my Google account out of the box … without any magic URLs etc etc

(note: Is he referring to something like this?)

So far nothing really happened with his work, although, a year later, there are some hints of movement: GNOME Contacts, with its new release included in Ubuntu 12.04, apparently uses it, and the very latest Calender Indicator does seem to use it in GNOME-Shell.

But that is all there is. We – end users – just have to be patient to see if more applications show up, and if Twitter, Google+, LinkedIn etc. will be included at some point.

If you are a developer and wonder about it too:  – here is the reference manual.