Kom, lær mig Noder til det Haabets Strengespil…

På en lille gåtur i byen, op til byens kirke, opdagede jeg nogle linier på en gravsten:

Gravsten

At bevare håbet er ofte afgørende hvis man skal holde modet op i kampen mod dårlige tider, mørke, sygdom eller andet uheld. Mon ikke vi alle sammen har brug for det på et eller andet tidspunkt i livet.

Derfor var jeg spændt på at se nærmere på denne strofe og dens baggrund. Takke været internet kunne jeg hurtigt finde hele digtet:

Christian Richard (1831 -1892)

Richardt_Christian

Velkommen, Lærkelil,
1869

Velkommen, Lærkelil!
Jeg ved ej Strengespil,
saa sødt og rent og jublende saa vide,
som disse Tonedrag,
de glade Klokkeslag,
der ringer Vaaren ind ved Vintertide.

Du sværmer ikke vildt,
du kredser ikke snildt,
vil intet Rov i dine Brødres Vrimmel,
du flagrer ikke om,
men frejdig, frisk og from
du gaar den lige Vej fra Jord til Himmel.

Ej svimler du derved,
men daler trøstig ned,
ned til din Græstørv og din lille Mage:
I Højhed som i Fald
du følger tro dit Kald,
og derfor har I vel saa glade Dage.

Du Troens rette Fugl,
som bier kun paa Jul,
og kun i Aarets Skumring holder inde,
for saa med Jubelsang,
naar Rug er oven Vang,
at varsle højt om Vaarens lune Vinde. –

Kom, lær mig Noder til
det Haabets Strengespil,
som tvinger dig før Gry at være vaagen,
lær mig som du at se
igennem Mulm og Sne
den Pinseglans, der dølger sig bag Taagen.

Bron: www.kalliope.org

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *