Dansk

Tanker fra en bænk: Asger Jorn på Aros Kunstmuseum

Asger Jorn har aldrig hørt til min favoritte type kunstner, men han bliver betragtet som en af Danmarks mest kendte kunstner, og som medlem af COBRA-gruppen er han også et anerkendt international navn. Da jeg for nylig skulle deltage i en rundvisning på Aros Kunstmuseum fik jeg bagefter mulighed for at besøge den nuværende specialudstilling med en langt række værker af Asger Jorn. Jeg forsøgte at betragte hans kunst med friske øjne og at prøve at forstå grunden til hans berømmelse. Det viste sig hurtigt at være nemmere end jeg troede.

Tanker fra en bænk i udstillingslokalet.

Det er nok en god ide at starte besøget til udstillingen med at se filmen i den lille mørke lokale ved indgangen til udstillingen. Den gør et godt arbejde ud af at vise de forskellige kompositionelle elementer af værkerne, som viser sig at være næsten skuffende klart og klassisk inspireret. Diagonaler, fordelinger, linier og figurer er ofte overraskende nemt at genkende og følger kendte mønstre. Det må være rigtigt hvad filmen siger, at Jorn bevidst og præcise komponerede sine billeder, selvom de er malet på et tilsyneladende spontant måde.
Som noget nyt, og temmelig overraskende for mig, finder jeg ud af at Edvard Munchs indflydelse er meget synligt i nogle af værkerne, både i komposition, farver og malemåden. Munch levede fra 1863 til 1944, så han er tydelig tidligere end Jorn, og jeg havde i min naivitet ikke lagt en forbindelse mellem Munch og Jorns malerier. Jeg gik ud fra at Jorn prøvede at bryde med alt kunsthistorie i et forsøg at skabe noget nyt.
Men nu ser jeg at Jorn maler faktisk billeder med folkelige, eller snarere naivistiske, motiver i flotte, gennemtænkte kompositioner med masser af bevægelse. Og han bruger det som en fordel at man skaber noget nyt ved at male på en forholdsvist grov og udetaljeret måde, Detaljerne, som bliver hængende i farvekladderne, er et yndet mystificerings- og diskuteringsmulighed for tilskuerne. Det kan nemt blive til en konkurrence om hvem ser hvilken detaljer og hvem kommer med den mest interessante uddybning af et værk. Det faktum at Jorn ikke vil udtale sig om et værks betydning vidner om at han er sig vel bevidst om dette tiltrækkende egenskab af hans værker.

Jorn vil fra starten af blive en anerkendt international kunstner, og det bliver han så også til sidst. Men det er som om han gør det ved at samle og fortolke ideer han støder på sin mange rejser og iblandt sine mange kontakter. Hans fortjeneste er at han kan anskueliggøre de moderne tekniker og tilhørende ideer til folket. Jeg savner lidt en inderligt ønske om at udtrykke noget dybt eller intens personligt, men får snarere den fornemmelse at han flygter væk fra det ved at tilegne sig de malerteknikker og mulighederne som er kommet på moden i kunsten. Han er dejlig god til at lade farverne fortælle historier, lade dem opbygge og afbryde, men ved at give så meget plads til dem er det som om han ikke længere føler et behov at tilføje noget selv-eksistentielt. Og det på trods af de emner han vælger, hans udtalelse om at malerierne skal ville fortælle noget, og hans hjertevarmende evner til at arbejde med både de lyse og mørke farver, det gode og det onde.

Udstilling Jorn International kan ses fra den 22. januar til den 22. maj 2011 på Aros Kunstmuseum i Aarhus.
Se også: Museum Jorn i Silkeborg